Hovslund Børneunivers logo

Dagplejer Lone Jørgensen

IMG_5164
IMG_5137
IMG_5140
IMG_5178
IMG_5133
IMG_5125
IMG_5176
IMG_5148
IMG_5149
IMG_5146
IMG_5124
IMG_5120
IMG_5117

Lidt om mig

Jeg er fra december 1981, gift med Christian og sammen har vi fem børn, Sune fra 2001, Asger fra 2005, Gustav fra 2007, Frida Sofie fra 2010 og Marius fra 2013. Her er også en hund, Sif, og en stor rød hankat, Topac.

I min fritid nyder jeg familien og hygger med havearbejdet og så kan jeg godt lide at gå ture. Jeg er med i bestyrelsen i det lokale forsamlingshus.


Jeg startede som dagplejer i 2006, hvor jeg var ansat i 6 år. Efterfølgende har jeg kørt skolebus i 5 år, og nu er jeg tilbage på min rigtige plads igen – som dagplejer – siden 2019. Jeg holder af at arbejde med børnene og deres udvikling.

 

Hverdagen hos mig

Jeg lægger stor vægt på at give børnene tryghed, så de synes det er dejligt at komme i dagpleje. Det er vigtigt at det enkelte barn føler sig tryg, ved at blive set, hørt og føle sig som en del af fællesskabet – og selvfølgelig en stor portion kram og kærlighed.


Vi har nogle mere eller mindre faste rytmer med spisetider, aktiviteter og sovetider. Om formiddagen har vi forskellige aktiviteter både inde og ude, hvor der også kan være forskellige temaer. Jeg forsøger at lave månedlige forløb med børnegruppen, med udgangspunkt i læreplanstemaerne og grundstenene fra Den styrkede pædagogiske læreplan. Jeg har fokus på det enkelte barns trivsel, læring og dannelse.

 

En gang om ugen er vi i legestue i gymnastiksalen på skolen sammen med de andre dagplejere og børn. En dag om måneden er vi på besøg i børnehaven, så vi kan lære huset, de voksne og omgivelserne at kende. Alt efter alder og behov i børnegruppen, bliver vi i børnehaven hele dagen, og derfor både afleveres og hentes børnene dér. Vi er ofte på cykeltur i vores ladcykel – turene går til kollegaer, skoven, bondegårde, vandet eller hvad vi nu lige finder på. Cyklen er meget populær. 

 

Jeg tilbyder børnene sund og varieret kost. Der er vand, frugt og en form for brød ved ca. kl. 9. Til middag er der brød med forskelligt pålæg, grøntsager og mælk. Vi kan også finde på at få noget varmt som risengrød, pasta, suppe, m.m.  Fødselsdage skal selvfølgelig fejres, hvor der er lidt ekstra hygge.

 

Forældresamarbejde

Det er mit håb, at vi sammen har et åbent og ærligt samarbejde omkring jeres barn. Husk at fortælle, hvis der er særlige forhold omkring jeres barn, som jeg skal vide samt tage hensyn til, det kan være allergi, spise- og sovevaner el.lign.


Har I spørgsmål, eller er der noget, I undrer jer over, eller gerne vil drøfte med mig, så sig endelig til.